Skrevet af Jørn Nielsen
|
Tirsdag, 30. oktober 2012 14:26 |
Spørgsmål: Er det rett at Israel skal boykottes fordi jødene bosetter seg i Judea og Samaria?
Svar: Nej, det er selvfølgelig ikke ret at boykotte Israel, fordi det efter 6 dages krigen indtog bl.a. Judæa og Samaria (Vestbredden), hvorfra de jo var blevet angrebet af jordanske styrker. Israel vandt denne krænkende angrebskrig og reviderede sine grænser, som sejrherren altid gør i enhver krig. I dette tilfælde var det en forsvarskrig og Israels erobring af disse områder har intet med ”besættelse” at gøre i lighed med den besættelse, fx Norge og Danmark var udsat for at Hitlers Tyskland 1940-45.
Hvornår i verdenshistorien er det sket, at den krænkede part (Israel) skal kaldes ”besættelsesmagt”, fordi angriberne slås tilbage og må finde sig i nye grænsedragninger, som sker i enhver krig. Jfr. de nye grænser Tyskland måtte acceptere, da landet som terroriserende angribere tabte krigen! Israel er det eneste land i verdenshistorien, som på sådanne falske præmisser skal kaldes ”besættelsesmagt”.
Noget andet er så, at Judæa og Samaria er del af det bibelske Israel, som i en messiansk fremtid vil være lig med det løftet land, der var lovet Abraham i 1. Mos. 15:18, som vistnok vil være 2 gange Norge og Danmark tilsammen. Men det er en anden historie, som endnu venter på sin opfyldelse.
Alt dette forstår verden selvfølgelig ikke. ”Boykot Israel” er kampagne-sloganet mange steder i vore lande. Israelske varer er uønskede på supermarkedernes hylder. Men taberen i sidste ende vil ikke være Israel, men Israels fjender, for det hedder jo: ”Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig og forbande dem, der forbander dig. I dig (Abrahams afkom) skal alle jordens slægter velsignes!” 1. Mos. 12:3
30.10. - jn
|