”Frihedens lov” i Jakobs brev *) |
Skrevet af Alan Navaratnam | |||
Fredag, 13. august 2021 20:48 | |||
Melodi: Dybt hælder året i sin gang… (DDS 732) Er Jakobs brev et brev af strå, som Luther os har sagt? Nej, her vi kan Guds visdom få, hvis nåden vi har smagt! Thi Jakob taler ikke om gold selvretfærdighed, men i hans brev er kristendom en frihed fuld af fred! ”Frihedens lov”, ja, hvad er det? Hvorpå mon den beror? Den er som troens ABC i evangeliets ord! Her er ej nogen lovisk ånd med men´skelærte bud, der binder os med trældoms bånd, som ingen holder ud! Sand frihed ikke lovløs er, der hæmningsløst sig ter Når Ånden os på vinger bær, vi véd, hvad frihed er! På ny vi tage vil imod Guds herliggjorte ord (Sl. 138:2) beseglet med vor Frelsers blod som vort kompas og ror! 13.10.20 – jn *) Jak. 1:25 – Jak. 2:12
|