Tænk hvilken ære Hans sendebud at være! |
Skrevet af Jørn Nielsen | |||
Lørdag, 20. juni 2020 11:02 | |||
Mel.: Op alle folk på denne jord… (DDS 385) O, intet gør min sjæl så godt som Kristus at forkynde, jeg ville ej på noget slot forfæng´ligt mig indynde, hvis Ham jeg ej kan tage med, som døde i fortabte sted, ej bedre nyhed findes! Forkynd det frit med enkle ord, som Ånden dig indgiver, Hans bistand Frelseren gør stor, mens større bli´r din iver til Kristi kors at vise hen, hvor døde de fortabtes Ven, som ingen fra sig støder! Når verden dig indfange vil med alskens tomme tanker, da korsets dårskab hold dig til, hvorfra din kraft du sanker til stærk at være om end svag antændt for evangeliets sag, thi mer vil Gud ej sige! En ære sæt i dette kald Hans sendebud at være i denne verdens jammerdal, hvor Ham du vil frembære ej bare for udvalgte få, nej, alle om Ham høre må, ja, selv på øde steder! (Ap.G. 8:26) 24.4.20 - jn
|