Evangeliet i det åbne rum Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 21. juni 2019 09:07


Mel.:  O, at jeg kunne min Jesus prise... (Hjemlandstoner 14)


Tak, Herre Jesus, du mig opsøgte,
da til din side jeg ej ville se,
på egne veje jeg gik og spøgte
og ville med de andre bare le!

Men i dit forsyn du lagde til rette,
at til min frelse pludselig jeg så,
du mine synder helt ville slette,
da de på Jesus allerede lå!

Jeg som ny kristen dig ville følge,
det gamle liv, ak, ville følge med,
men snart jeg kunne ej mere dølge,
hvad i mit hjerte havde fundet sted!

Og som min ånd´lige kraft og føde
blev Bibelen, min nye vandringsstav,
ej mer jeg kunne mit liv bortøde
i verden, som mig bare tomhed gav!

På falderebet til evigheden
antænd os, Herre, i det åbne rum,
ja, må vi være endnu herneden
i brand for Kristi evangelium!

O, væk i os da en hellig flamme
udvirket af din gode Helligånd,
så vi påny må Hans kraft annamme.
dertil Han vil os bistå redebon!

21.6.19 - jn