Mel.:  Nu blomstertiden kommer...  (DDS 722)

Min sjæl, pris vårens Skaber
for dens genfødte pragt,
den ingen efteraber
med nogen jordisk magt,
Gud har den gjort mangfoldig
og dog på enkel vis
den med dens sødme holdig
os når fra paradis!

Den til mit tungsind smiler
og peger op mod Gud,
hvor jeg i Kristus hviler
i denne årstid prud,
den kan mig nok ej frelse
fra ondskab og fra synd,
men har i Ham jeg helse,
bli´r våren ekstra køn!

Hver drossels lovsangstoner,
som vejrer bort alt trist,
Guds majestæt den kroner
som en evangelist!
Mest til sin ret den kommer,
når fra al trældoms tid
en genløst, evig sommer
Guds rige bringer hid!  (Rom. 8:21)

Min sjæl, lad dig opvække
især i denne vår,
og lad den dig tiltrække
med fryd igen i år!
Slå mismod ud af sindet
ved evangeliets trøst,
vær glad herom påmindet,
da lettet bli´r dit bryst!

22.5.19 - jn