Ud af mørkets gemmesteder |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Fredag, 29. marts 2019 07:36 |
Mel.: Halleluja, jeg har min Jesus fundet...(DDS 622)
Vi bede må, at Herren os bevarer når skinnets kristendom slet ikke svarer til det, vi siger og os fromt tildigter, men, ak, som kristeligt os ej forpligter!
For med os selv et sådant spil at drive og sig til fantasien at hengive, det varer kun til øjeblikket kommer, da vi ej kan bestå for altings Dommer!
Fra hvert et skalkeskjul vi for Ham stedes, hvor mørkets skjulte gerninger opledes, som efter evighedens lodder vejes, og intet under noget tæppe fejes!
Men stadig evangeliet forkynder, at slettes ud kan alle vore synder! Når vi i lyset alt for Gud bekender, i havets dyb Han vor misgerning sender! (Mik. 7:19)
O, byg på nådens evige præmisser, der dig om Herrens velbehag forvisser, som frit i Jesus Kristus du nu ejer, thi nederlag kan bli´ til troens sejr! (Rom. 8:37) Må øm og følsom vor samvittighed være, og må sagtmodighed os Herren lære, så mer og mer vort eget må aftage, mens bare Herren Jesus bli´r tilbage!
29.3.19 - jn
|