Skrevet af Jørn Nielsen
|
Tirsdag, 05. marts 2019 09:42 |
Mel.: Jeg vil din pris udsjunge... (DDS 737) el.: Den tro, som Jesus favner..(DDS 578).
Min hu står alle vegne til Herrens folk på jord, som sig som frelst tør regne ved evangeliets ord, med hjerte og med mund det sig til Ham bekender og andetsteds ej vender som evig frelsesgrund!
Fuldkommen eet i Ånden med måske uens hud, vi ta´r hver frelst i hånden og priser samme Gud på grund af Jesus Krist, korsfæstet og opstanden, om Ham og ingen anden hver kristen er bevidst!
Partier os ej gavner, eet navn rigt rækker til, Hans Navn vort hjerte favner, thi sådan Han det vil, med Åndens sværd til strid modstår vi mørkets kræfter og følger Jesus efter i denne korte tid!
5.3.19 - jn
|