Kristi sejr, min sejr! Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Lørdag, 23. februar 2019 07:17


Mel.:  Op I kristne, ruster eder...

Kristi nådes guddomskræfter
vi i tro tilegne må,
sådan følger vi Ham efter
og kan kødets drift modstå,
sådan frit,
skridt for skrit
kan vi med Ham holde trit!

Denne nye pilgrims vandring
er en troens hem´lighed,
men udvortes livsforandring
ej i længden varer ved,
o, bemærk
korsets værk,
ene gør mig svage stærk!

På det kors, hvorpå Han døde,
tog Han mig i døden med,
i Hans dyre blod, det røde,
fandt samvittigheden fred,
Han i gry,
var påny
påskemorgen kæk og kry!

Korset, graven, påskemorgen,
dér hvert bånd Han sønderrev,
Kristi sejr er mig en borgen *)
og mit glade frihedsbrev,
frelst og sund
stund for stund
står jeg nu på Klippegrund!

22.2.19 - jn

*) sikkerhed