”Sandelig, sandelig siger jeg jer: hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det kun det enekorn; men hvis det dør, bærer det megen frugt. Den, som elsker sit liv, mister det; men den, som hader sit liv i denne verden skal bevare det til evigt liv.” Joh. 12:24-25
Mel.: Vi bor ej her…..
Det hvedekorn, som lagdes under mulde, Var Jesus, som sig gav i dødens vold, Og gennem korset og forladtheds kulde Han frelste sjæle høsted mangefold!
Ja, frugt i overflod beror på døden, Den lærdom vi hos hvedekornet får, Fra jordens nat, hvor slukket var livsgløden, Nu guddomslivet herligt genopstår!
Skal som disciple vi Ham følge efter, Vort selvliv må i korset se sin død, Først da skal påskemorgenens livskræfter Erfares i vort dødelige kød. (Rom. 8:11)
Med hvedekornets lov jeg ej bli´r færdig, Dens dødsproces vil vare livet ud, Hvis jeg som Kristi tjener, selv uværdig, Udbrede skal på jord Hans glædesbud.
At se sig selv korsfæstet og opstanden Det er en frigjort kristens hemlighed, Men virk´ligheden blive kan en anden, Hvis kun med ord vi véd så god besked.
Ja, de, som korsets ord skal proklamere, Må selv erfare korsets død og tugt For da at kunne evangelisere Og som små korn frembære varig frugt.
-jn-
11.4.09
|