Skrevet af Jørn Nielsen
|
Torsdag, 07. juni 2018 06:25 |
Melodi: Den signede dag med fryd vi ser... . Hvor saligt det er at vågne op hver morgen som Himlens gave, nok værkende er min slidte krop, jeg af den dog ej er slave, forvandlet jeg hisset være skal med Kristus i Edens have!
Jeg har allerede her som pant Hans Ånd i et genfødt indre, ufat´ligt men dog velsignet sandt, som "kødet" skal ej forhindre, thi Kristus Han er i mig det lys, som bare bli´r ved at tindre!
Vi venter den stund i højtidsklæ´r, hvor Kristus, vor morgenstjerne, os kalder til samling fjern og nær, den dag ser vi frem til gerne, Hans komme forkynder derfor vi som just evangeliets kerne!
Så kast ej frimodigheden bort du troende ven i striden, vor virketid den er nemlig kort, o, spar derfor ej på fliden med alle de evner, Gud dig gav, om end du dig føler liden!
7.6.18 - jn
|