Skrevet af Jørn Nielsen
|
Søndag, 09. april 2017 08:19 |
Mel.: Fryd dig, du Jesu brud... (DDS 82)
Se, hvor Han bæres frem ind i Jerusalem som ypperste og største og universets første, Han, som al magt besidder, ydmygt på æslet ridder!
Ja, tænk hvor ærefuldt ej sådan skjult og dulgt, men i det åbne, frie for Frelseren at vige med bare Ham for øje som æsel la´ sig nøje!
Ham børnene tilbad, de med Ham fulgtes ad helt ind til templets boder, hvor Jesus de unoder dér myndigt døren viste, mens højt de små Ham priste!
Må det forbli´ mit kald som æslet fra sin stald til den mission at sendes, så Jesus Kristus kendes, som dette trækdyr bare med Ham til folkets skare!
9.4.17 - jn
|