Mel.  Dagen går med raske fjed...  (DDS 771)

Våren, som vi vented´ på,
se, den nu er inde!
Vi af den nok ej kan få,
tungsind må forsvinde!

Hunden ser mig bag sit hegn
opstemt hid den springer,
nyder kælent hvert kærtegn,
som den mig påtvinger!

Herligt passer min kemi
med de lærketriller,
som mig gi´r ny energi
mer end glassets piller!

Og når bøgen springer ud.
jeg på und´ret tænker,
som udvirked´ påskens Gud,
der brød dødens lænker!

Vårens evangelium
med sin glade vrimmel
vi for den vil give rum
med dens duft af Himmel!

Kristus-våren i vor sjæl
dobbelt vi fornemmer,
ja, Hans fylde er det væld,
Han til sine gemmer!

9.3.17 - jn