Mel.:  Gak ud min sjæl, betragt med flid... (Dansk Salmebog 726)

Lær af den mand fra Gilead,
som Gud mod øst til bækken bad
for dér at bo alene!
Her blev han styrket af Guds ord,
mens bækken Krit var stedet, hvor
han vandet drak det rene!

Og Herren sendte hver dag did
ham brød og kød til rette tid,
han intet skulle savne!
Ej endnu frit han trådte frem,
men vented´ i sit "friluftshjem"
i selskab med Guds ravne!

Han siden sendtes her og dér
som manden, der stod Himlen nær
ja, helt til Karmel-fjellet!
En kamp udkæmpede han her
i det vandløse, tørkens vejr,
hvor fjender blev nedfældet!

Da bad han om endnu et tegn,
som bønnesvar kom Himlens regn
i skønne, stride strømme,
for tørkens tider var forbi
flodlejerne der vand kom i,
hvor man nu kunne svømme!

Elias havde kår som vi,
vi heraf lære skal, fordi
vi troens bøn kan bede,
når ånd´lig tørke har os ramt,
hvor alt tillukket er og stramt
i vores ørkenhede!

Vi nemlig ej er uden håb,
til Ham på Tronen når vort råb,
vandstrømme vil Han sende
til en udtørret, tørstig jord
i ørkenlandet, hvor vi bor,
ja, slig vi skal Ham kende!

13.6.16 - jn