"Hvor længe vil du skjule dit åsyn for mig?"  (Sl. 13:1)

"Dog stoler jeg fast på din miskundhed, mit hjerte skal juble over din frelse!"  (Sl. 13:6)

Mel.:  Hvor underlig er du, o Herre i alt...

Guds sælsomme tavshed vi lodde ej kan,
dertil er vor afmagt for stor,
Vi véd nok, at Biblen er nyttig og sand,
dog trøst gi´r ej altid dens ord!

Når Herren er fjern, jeg utrøstelig er,
mens skadefro djævelen ler,
min sjæl kan da føle fortabelsen nær,
hvor lys jeg i mørket ej ser!

Men trods al anfægtelse er dog vort kald
på ordet at kaste os blindt,
vi nemlig for troen ej har andet valg
end Bibelens løfter på print!

På disse præmisser en anfægtet snart
for frelsen skal takke igen,
en solopgang kommer, hvor alt bliver klart
for prøvede kvinder og mænd!

Når Gud os ydmyger som del af Hans tugt,
velsignelser er nok på vej,
så vi for Guds rige kan bære mer frugt,
dog lutrelse undgår vi ej!

Kløfta, Norge, 28.5.16