Evangeliets opgør med fortiden |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Torsdag, 26. maj 2016 05:28 |
Mel.: Hvorledes kan jeg vide, at jeg er født af Gud...
Om mine fortids synder, som minder bringer nær, vor Frelser mig forkynder, de nu udslettet er, i havets dyb er sænket (Mik. 7:19) dem alle hver og en, ved Kristi kors til bunds de gik som tunge møllesten!
Mit livs genvordigheder jeg ofte har begrædt, for de mig sorg bereder og strammer om mig tæt, men Jesu blodestrømme for dem de også flød, og derfor er mit frihedsbrev: For mig er Kristus død!
Tilgivelse og frelse er ej letkøbte ord, for de er sjælens helse på grund af nådens stor, vil derfor synd mig plage til korset hen jeg ser, for Kristus synd blev gjort for mig (2. Kor. 5:21) som Stedfortræder dér!
Ej syndfri engle kender til nåden ufortjent, dem derfor Gud ej sender *) for de ej selv har kendt den smerte selv at være sig syndens skyld bevidst, herom kun vidner den, som er genløst i Jesus Krist!
Kløfta, Norge, 26.5.26 - jn
*) Gud sender godt nok engle, ikke for at vidne om frelse og tigivelse, men til hjælp for de allerede frelste (Hebr. 4:14)
|