Lidt er meget, når Gud er med i det! Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Fredag, 29. april 2016 06:07



Mel.:  Den mørke nat forgangen er... (Dansk Salmebog 736, Norsk salmebog 772)


At Herren tjene i det små
Han ser som uendeligt meget,
det Guds ord, du monne her udså
er evigt og bli´r ej udstreget,
mens Himlen og jorden alt skal forgå,
Hans ord på guldvægt er vejet!

Ej måler Gud med den logik,
som vi fik naturligt i eje,
Han har et andet og bedre blik,
som tung´re vil stedse veje,
Hans plan i hver lille, usete brik
vi evner aldrig at greje!

Foragt tidsåndens usselhed,
thi verden af Gud vil ej vide,
den vil frarøve dig Åndens fred,
hvorunder din sjæl vil lide,
lad synden i anger dig bøje ned,
Hans blod gør klæderne hvide!  (Åb. 7:14)

Lad os i Kristus fatte mod
og hvile så trygt i Hans hænder,
Hans vilje aldrig vi ret forstod,
Hans hjertefred dog vi kender,
vor grundvold er Kristus, Hans værk og blod,
ja, denne sandhed antænder!

29.4.16 - jn