"Når jeg tænkte:  "Nu vakler min fod", støtteddin nåde mig Herre;  da mit hjerte
var fuldt af ængstede tanker, husvaled din trøst min sjæl!"  Sl. 94:18-19

Melodi:  Skal fri og frelst vi hist....  (Dansk Salmebog 649)

Vel vakler tit min fod,
men aldrig uden nåde,
Gud ej i stikken lod
sit barn i angst og våde,
jo mer jeg derpå grunder,
jo større er det under,
at Han med mig holdt ud
trods tæt på sammenbrud!

I hjertet være kan
nok ængstelige tanker,
men trøst har altid Han,
min Klippe og mit Anker!
Når modløs jeg dybt daled´,
Hans ord min sjæl husvaled´
og underfuldt mig bar,
den trøst ej verden har!

Snart når vi Himlens hjem,
det varer ej så længe,
det håb kan ligefrem
istemme hjertets strenge
til salmer og lovsange
trods vilkår ofte trange,
men kun som liden frist
før herligheden hist!

25.4.16 - jn