Kristi ufuldkomne, men glade sendebud |
|
Skrevet af Jørn Nielsen
|
Onsdag, 06. april 2016 08:30 |
Mel.: I Jesus søger jeg min fred.... (Dansk Salmebog 670, nem, dejlig melodi!)
I Kristus jeg i overflod fandt svaret på min længsel, ak, uden Ham jeg ej forstod, jeg var i syndens fængsel, men Han, som bød, at jeg som død i min fortabelse og nød til frelse mig genfødte!
Han om min sjæls beskaffenhed véd alt til punkt og prikke, dog Han med mig bli´r stadig ved, mig slippe vil Han ikke, som Tilsynsmand min sjæls tilstand ej nogen tilse kan som Han, der hvert et sår forbinder!
For fejl og brist vi alle har, hvem tør vel det benægte? Selv som et skrøb´ligt lerets kar, vi dog ej la´r os knægte, thi vi vil fly og finde ly i evangeliet påny, så mismod ej os lammer!
Nej, vi får heller overskud til livets ord at sprede som Kristi glade sendebud, vi sådan er til stede! I åbent rum o, bliv ej stum, slip til det evangelium, Han gav os at forkynde!
6.4.16 - jn
|