Skrevet af Jørn Nielsen
|
Fredag, 02. oktober 2015 09:08 |
Melodi: Befal du dine veje…
I Kristus sig at glæde, selv når alt ”går i koks”, med trangen til at græde, dog troens paradoks vort liv kan praktisere endda til overflod, hvor nåden desto mere indgi´r fornyet mod!
Miskendt vor Frelser vandred´ blandt syndere på jord, som ikke sig forandred´ trods sande guddomsord, jo mer Han sandhed talte, jo mer de stod imod og Herren skældsord kaldte med spot´res overmod!
Som Kristi efterfølger du dele må de kår med mange modgangsbølger og mange skjulte sår, som nok kan dig forbitre og tørre ud dit liv, hvis friskhed kan forvitre og miste perspektiv!
O, lad dig ej nedsynke i bitterhedens dynd, hold inde med at klynke, modstå vantroens synd! Lad dig i ordet lindre i Kristi stråleglans, Han fylde vil dit indre med Åndens nye sans!
Fat mod i al din smerte, ej græmmes må dit bryst, Lad os af ganske hjerte forkynde Kristi trøst, hvormed vi dem kan trøste, som har det tungt og trist, thi Han, som os forløste, det atter gør for vist!
2.10.15 - jn
|