Skrevet af Jørn Nielsen
|
Tirsdag, 29. maj 2012 07:22 |
”Mit hjerte strømmer over med skønne ord, jeg fremsiger mit digt for Kongen, min tunge er som hurtigskriverens pen!” (Sl. 45:2)
Melodi: Jeg véd en lærkerede….
Hvad driver digt´rens hjerte? Hvortil er han bestemt? I skolen jeg det lærte og har det aldrig glemt:
Han tidens bundne tanker skal med sit kald befri og gennembryde skranker med Åndens poesi!
Salmistens ånd tilhører den Gud, som os til trøst kan åbne vore ører for ordets guddomsrøst!
Da kan en tanke fænge og vække op vort sind, så stemte bli´r dets strenge af Helligåndens vind!
Thi hver en glædens tone er som en livets flod fra Guds og Lammets trone, der ilte kan vort mod!
29.5.12 – jn
|