Menneskers svigefulde ord kontra Guds rene, syvfold lutrede ord Udskriv
Skrevet af Jørn Nielsen   
Tirsdag, 19. november 2019 09:33

 
Menneskers svigefulde ord kontra Guds rene, syvfold lutrede ord
- forkyndt i Davids 12. salme -


Mel.:  Befal du dine veje...  (DDS 36)

Ak, hvor er troskab henne,
hvem kan vi stole på?
Skal svig dog ej få ende,
skal aldrig den forgå?
Stor trods udviser tungen
med spot mod Himlens Gud,
af ondt den er påtvungen
og varer livet ud!

Men når Guds tid er inde,
tavs bliver hån og spot
fra hver en sandheds fjende
med hver et ondt komplot,
Hver arm Gud har for øje,
alt bliver vel til sidst,
hvert knæ skal dybt sig bøje
for Herren Jesus Krist!

Guds ord forbli´r det rene
som sølvet lutret dyrt,
det klippefast står ene
som evigt vidnesbyrd,
lad mørkets kræfter skumme
med indbildt intellekt,
vi la´r os ej formumme  *)
midt i en gudløs slægt!

19.11.19 - jn

*) formumme = tilsløre