Mel.:  Gak ud, min sjæl, betragt med flid...  (Dansk Salmebog 726)
 
Naturen er et skaberdigt,
hvert vårskud er os elskeligt,
snart lærken smukt istemmer
sin glade kvidren til Guds pris
som forsmag på det paradis,
hvis glæde vi fornemmer!

Jeg al dens pragt ej fatted, før
jeg fandt den troens åbne dør,
hvorom vor Frelser talte!
Jeg sådan fik et helt nyt liv
med evighedens perspektiv
straks jeg Hans navn påkaldte!
 
I skaberværkets sammenhæng
jeg nyder både skov og eng
og myriaders stjerner
i hvælvet, som ej hjemløst er,
om end usynlig Han er dér,
som universet værner!

Med Kristi Ånd i mig opfyldt
og af Hans nåde uforskyldt
se, grønnere bli´r græsset,
og Himlen bliver mere blå,
og livsglad risler hver en å,
humørfyldt og ustresset!

Tilbed med mig Guds skabermagt,
på menn´skers hovmod giv ej agt,
mod evig død det sejler!
Men er du genfødt ved Guds ord,
se selv, at op af vårens jord
hver blomst Hans smil genspejler!

20.2.16 - jn