Forside Salmer Hjem til hvad?
Hjem til hvad? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Torsdag, 31. december 2009 08:14



”Og hyrderne tilbage….”  (Luk. 2:20)



Mel.:  Nu tændes tusind julelys…

Fra krybben hyrderne tog hjem
For kun at finde, at
Ej  mere sang i Betlehem
Lød denne julenat!

Men alt er dog slet ej som før
For hyrderne på vagt,
Lovprise Gud de højlydt tør
For alt, hvad dem var sagt!

Og var end alt ej lyserødt,
En glæde fyldt dem har,
Thi Frelseren de havde mødt
Som baby underbar!

Ja, lød der ej mer englesang,
De Himlen fik på jord,
I hjertet var en ægte klang,
Hvortil ej fandtes ord!

Ej hverdagsgråt blev deres liv
Trods ydre fattigdom,
Som fik et herligt perspektiv
De kunne vidne om!

Men hvordan denne glædens skat
Kan nå just dig og mig,
Mon ikke hyrderne hin nat
Os gav et fingerpeg?


31.12.09 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)