Forside Salmer Lyset, som mørket ikke kan slukke!
Lyset, som mørket ikke kan slukke! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 21. oktober 2024 18:24

Melodi:  Guds Søn kom ned fra Himmerig…(DDS 488)


Vort liv tilskikkes meget sært,

som Gud dog nådigt styrer,

os falder tit dog dette svært,

thi ondt os gennemsyrer

i skikkelse af synd og sorg,

selvom Gud er vor faste borg,

Hans ord det os bedyrer!


Hans lys dog er i mørkets stund,

mens verden lystigt larmer,

i ordet hø´r vi fra Guds mund,

hvordan Han sig forbarmer

sig over den nedbøjed´ sjæl,

som er elendig i sig selv

og endeløs i jammer!


Vort svar på al elendighed

er Han, som er opstanden,

Han ene jeg kan frydes ved

som Frelser, ingen anden!

Som soningsoffer var Han valgt,

før synden hos mig var optalt,

dens straf tog Han, Gudsmanden!


Ak, syndens gift nok i mig bor,

dog har Hans blod mig tvættet,

Hans ”fuldbragt” nemlig er det ord,

som nu min sjæl har mættet!

Jeg Satans spot afvise må,

thi fast skal korsets ord bestå,

og hvad Han har udrettet!


21.10.24 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)