Lederen  af en kristen efterskole i Nordsjælland fortalte engang mig og nogle ledsagere om en nyomvendt, ung mand, der skilte sig lidt ud.  Han kom fra en mere syndig baggrund end hans nye, kristne venner, som han kaldte æggeblommekristne  på grund af deres beskyttede, kristne opvækst, hvad han ikke kunne bryste sig af.  

Men han burde alligevel have fundet sig hjemme i det kristne fællesskab, hvad han også prøvede på, men han følte sig alligevel med sin ikke-religiøse baggrund ”anderledes” og fik så ved én lejlighed sagt til sine nye kristne venner:  ”I er nogen rigtige æggeblommekristne”.  Men han var ikke selv en sådan ”pæn” kristen.

Hans ord kan jeg identificere mig med.  Jeg selv fandt som ny kristen i 14-15 års alderen vej til andre kristne, som jeg dog følte var alt for fromme i forhold til mig.  De var ”æggeblommekristne” i deres beskyttede opvækst, men havde alligevel på et eller andet tidspunkt i deres liv, - ligesom jeg selv -  oplevet en personlig omvendelse til vor Herre Jesus som deres Frelser. Det være langt fra mig at tage dette fra dem.

Men selv oplever jeg den forfærdelige påmindelse m. ordene ”kom i hu”  i Ef. 2, hvor Paulus minder ex-hedningerne om deres fordums ulykkelige tilstand ”uden håb og uden Gud i verden” (v.12).  Med gru tænker også jeg på det og spø´r tit mig selv:  ”Mon nogen har været så fortabt og gudløs som jeg engang var?”  Jeg blev ind imellem med rette kaldt en djævel.

Men trods dette jordiske helvede forbarmede Gud ad underlige veje sig over mig, hvor initiativet ganske og aldeles var Hans, ej mit, og gjorde mig som et helvedets barn til evig frelst i Kristus.  Dette bliver aldrig gammelt for mig.

Udi teologien findes også ordet ”calvinist”, som blot er en bekendelse til, hvad den store reformator John Calvin stod for, nemlig frelsen af nåde uden vor medvirken, men alene p.gr.a. Guds udvælgelse i Kristus.  I den betydning er jeg også ”calvinist”, som i øvrigt også Spurgeon var, Englands måske største prædikant i 1800-tallet, men han forkyndte med stor lidenskab Guds frie nådestilbud til alle.  En sådan forkynder vil jeg selv gerne at være i den korte tid, jeg har igen her på jorden.  Parolen er og bliver: ”Gud, vor Frelser…vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden!”  (1. Tim. 2:4).

Et sådant evangelie-sprog ønsker jeg selv at tale om end tit med stammende læber.

4.7.24 - jn