Forside Salmer I frelsens klæder
I frelsens klæder Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 06. maj 2024 05:27

Mel.:  Elsker du din Frelser, da er du lykkelig…  (fra Hjemlandstoner)


Lyk´lig er du, hvis du i Jesus Krist dig ser,

frelst uforskyldt af Hans  nåde,

selvom der i dig kun elendighed er,

du er i Ham overmåde

klædt i frelsens klæder og kan for Tronen stå,

hvor du med de frelste Ham højlydt prise må,

o,  hvor saligt er det hver dag at tænke på

jeg også dér snart skal være!


Fejt jeg dog ej flygter fra jordisk livsbesvær,

thi jeg må stride hernede

imod mørkets fyrste og ondskabens hær,

og satans fnysende vrede,

og med Guddomsordet, som er et Åndens sværd,,

uden det som kristen jeg er ej noget værd,

men til troens strid Herren gør mig oplært,

mens jeg fra Himlen Ham venter!  (1. Tess. 1:10)


Tænk at være tvættet i Lammets dyre blod,

så jeg for Ham frem kan træde,

Han for mine synder på korset gjorde bod,

derfor jeg kan mig nu glæde!

For al verdens synder Han Golgata udstod,

men som men´skesønnen Ham Himlens Gud forlod,

til Hans ”fuldbragt” Gud gav dog Jesus kraft og mod,

evigt Han priset skal være!

5.5.24 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)