Forside Poesi Evangeliet er et offentligt anliggende!
Evangeliet er et offentligt anliggende! Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Onsdag, 24. april 2024 19:58

Mel.: Bryd frem, mit hjertes trang at lindre…  (DDS 508)


Tidsånden må os ikke skræmme,

hvor meget end den os modstår,

Guds Ånd selv salve vil vor stemme,

så evangeliets kraft den får,

trods svaghed vi med Ham tør regne,

især når vi er ved at segne!


Må evangeliet os antænde

blandt ånd´ligt døde uden håb,

hvis øjne djævelen vil blænde

ja, med en løves brøleråb,

ord om omvendelse behøves,

thi med hans list mit folk bedøves!


Om Kristus må du tavs ej være.

lad korsets ord frit slippe til,

dets vidnesbyrd vi må frembære,

der byder:  ”Kom enhver, som vil!”

Herom må de fortabte høre,

thi Han kun dem kan saliggøre!


Bundfrosne hjerter nok vi møder,

som har for Frelseren ej rum,

men selvom de Guds Søn bortstøder,

vi har et evangelium

for både onde og de ”gode”

på denne arme syndens klode!


Hvorhen os Herren vil udsende,

os skamme vil vi ej for Ham,

men åbent vil vi Ham bekende,

der på sit kors tog syndens skam,

for synd´re døde Han hernede,

det ord vi offentligt må sprede!

20.4.24 – jn udsende


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)