Forskellige venner fra både folkekirke- og frikirkelige sammenhænge glædede os med deres tilstedeværelse i vort hjem i går (4.4.24).  Der mærkedes Gud ske lov ingen afstandtagen til hinanden.  

Vi samledes for at opbygges på vor fælles ”højhellige tro” (Judas br. v. 20) med vor Herre Jesus Kristus i centrum.  (Mt. 18:20)

Min ungdomsven, Johnny Noer (88), udlagde åbent og udæskende for os Jesu ord til den jødiske teolog, Nikodemus:  ”I må fødes på ny!”  (Joh. 3:7) efterfulgt af en livsvigtig natlig samtale de to imellem.  Vore venner samtalede også, måske til Åndens videre ”follow-up” og bearbejdelse.  

Det var ærefuldt for min kone og jeg at være værter for en sådan lille, u-sekterisk forsamling trods vore egne handicap, hvor fællesskabet også viste sig fra den praktiske og jordnære side med kærlige hænder, der hjalp til ved bordene, - velbehageligt, tror jeg, for vor Frelser, som ifg. vort NT inviteredes til lignende, uformelle ”gæstebud”, hvor Han var til velsignelse.

Jeg tænkte da på nogle ord i Bibelen om ”menigheden i deres hjem” (1. Kor. 16:19), som var Akvilas og Priskas hjem, der ønskede at bevare ”Åndens enhed i fredens bånd”  (Ef. 4:3), altså at bevare det, som allerede er og ikke begynde på en ny kirke. Den fødtes jo allerede på pinsedagen (som også er kaldt kirkens fødselsdag).. 

Sådanne Akvila og Priska-hjem er der behov for, hvor genfødte kristne ser sig som eet i Kristus uden at bekrige hinanden.  Den statsautoriserede folke- og statskirke bekriger jeg ikke.  Jeg kommer dér i forventning om at se nye mennesker, som ikke véd, hvad det vil sige at være født på ny og således blive ”en ny skabning i Kristus, hvor det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til!”  (2. Kor. 5:17).

Jeg tænker altid i de baner, når få eller mange finder vej til vort hjem. Vi nægter at tro, at  ”Gamle tiders vækkelse” (som vi synger om) er uigenkaldeligt forbi.  Den lever i vore hjerter på et personligt plan med vort personlige, selvoplevede vidnesbyrd.  ”Vidnesbyrdet, er det stærkeste bevis på kristendommens sandhed”, sagde John Wesleys far til sin søn.

De første kristne samledes i hjemmene, og de kommer sandsynligvis også til at slutte dér, har nogle sagt.  Ret beset har de en pointe.  -  5.4.24 - jn