Forside Salmer Påskefest hver dag
Påskefest hver dag Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Onsdag, 03. april 2024 17:13

Mel.: Som forårssolen morgenrød…  (DDS 234)


Ej påsken er endnu forbi,

thi hver dag vi den frydes i,

hvor Kristus vi vil hylde,

den højtid er en hjertets fest,

vi sådan med den trives beds

i Helligåndens fylde!


Den er det evangelium,

som vi bør give råderum,

vi det må os vedkende,

det er vor faste klippegrund,

som bærer os fra stund til stund

og kan vor sjæl antænde!


Det er ej kun et ritual,

nej, påsken er vort høje kald,

som Satan vil tilsløre,

Gud, gør os til en vækkerrøst

der er ved Kristi blod forløst

og åbner lukked´ døre! 


O, er du genfødt ved Guds Ånd,

så ræk mig nu din broderhånd,

og lad os sammen bede,

med Djævelen vi er i strid

endnu i denne sidste tid

hvor harmfuld er hans vrede!  (Åb. 12:12)


Ja, Herre, giv os rette ord,

ved Ånden som i dine bor,

i støv vi vil os bøje!

I os elendighed kun er,

ak andet ej vi i os ser,

vi dog dig vil ophøje!

3.4.24 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)