Melodi: Din rigssag, Jesus, være skal… (DDS 361)
O, Herre, er det virk´ligt sandt, at du opstanden er? At frelsen du mig evigt vandt, og at du dør ej mer? ”Ja, dette kan du regne med, al dødens kval jeg for dig led, på Tronen blev du med mig sat, (Ef. 2:6) dér er din syndeskyld forladt, giv derpå agt, thi alt blev på mig blev lagt!”
Men, Herre, gælder det i dag for mig, som syndig er? Har du påtaget dig min sag og dadelfri mig ser? ”Ja, i mig du retfærdig er, som dømt jeg ser dig ikke mer, (Joh. 5:24) mit blod forsonet har din synd, oprejst du er fra al dens dynd, jeg har jo sagt: Din frelse er fuldbragt!” (Joh. 19:30)
O, Herre, er da dette så, jeg dig tilbede må, på ordets klippegrund at stå er hvad jeg bygger på, jeg har ved livets aftenstid (Zak. 14:7) lys midt i troens barske strid, dit åsyn skal jeg snart få se, (Sl. 17:15) hvor glemt er jordisk sorg og vé, thi frelst for vist jeg er i Jesus Krist! (5. Mos. 33:29, gl. ovs.) 30.3.24 - jn
|