Forside Poesi ”Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med?”
”Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med?” Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Tirsdag, 26. marts 2024 10:09

(Jesus i Mt.  11:16)

Melodi:  Den tro, som Jesus favner…(DDS 578)


Er vi en slægt, som leger

som torvets børneflok?  (Mt. 11:16, se billedet ovenfor))

Dem Jesus selv udpeger,

der ej får morskab nok!

Dens ”visdom” klart Han så,

den sig retfærdiggjorde

for lystigt sig at more

ej nok de kunne få!


Hans veråb stadig lyder

til vor moderne slægt,

der stolt og skamløst nyder

at vise fræk despekt

for en retfærdig Gud,

som den til regnskab kræver

trods alle knytted´ næver,

når den har åndet ud!


Er en af Hans omvendte

du kvinde eller mand?

Lad kaldet dig indprente 

til folk at råbe an

med evangeliets ord,

som er et enten-eller,

der saligheden gælder,

om end kun få det tror!


Lad denne slægt besinde

sig på i rette tid,

mens Herren er at finde, (Es. 55:6)

at komme til Ham hid,

thi falsk bli´r dødens fred,

hvis Jesus du forkaster,

kun hvis til Ham du haster,

først da får hjertet fred!

29.2.24 - jn


 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)