Den norske præst og forfatter, Frederik Wisløff (1904-1986), har skrevet en af mine kæreste salmer, der begynder med ordene ”Gud være lovet, min sjæl er frelst/i kraft af blodet, ja blodet…”  (Sangboken nr. 255).

Han peger i sit forfatterskab også på forsoningens praktiske side ud fra Kol. 1:20: ”… Gud besluttede ved Ham (Kristus) at forlige (el. forsone) alle ting med sig…”  Også de jordnære ting er under forsoningens nåde, fx bilrattet, du tager fat i, kaffemaskinen, computeren, din seng, TV´et og radioen (hvor nemt dog afguderne lurer!), osv. osv.  Alle disse ting er under forsoningens nåde, sådan som du selv er det som en fortabt synder. 

Som ung rejste jeg til Tyskland for et dansk firma med en charmerende, sammenklappelig stol i formspændt bøgetræ. Det gik stort set godt.  Jeg tog den frejdigt med mig under armen til møbelforretningerne.  Jeg viste den også frem for familie og venner i DK, som trak lidt på smilebåndet, når jeg sagde: ”Kom og se min velsignede stol!”  Men det var den jo.

Min ven, Johny Noer, sagde typisk med smittende begejstring:  ”Den stol er velsignet, fordi du er velsignet!”  Og han havde jo ret, for også en sådan ”jordisk” ting var under forsoningens nåde gennem mit genfødte liv.

Når jeg læser Kol. 1:20 tænker jeg tit på Wisløffs ord om forsoningens praktiske side i vort jordiske liv.  Vi er ikke kaldet til nogen ”overåndelig” kristendom.  Vi kan nemlig være så ”åndelige” og ”himmelske”, at vi mister jordforbindelsen.  Thi både det himmelske og det jordiske er i mere end én forstand sammenfattet i Kristus (Ef. 1:10) – og kun i Ham! 10.1.24 - jn