Højtid med Jesus hver dag! |
|
|
Skrevet af Alan Navaratnam
|
Tirsdag, 26. marts 2024 09:27 |
Mel.: En rose så jeg skyde… (DDS 117)
Hvor er mon Herren henne midt i vort juleri? Må Gud igen Ham sende til os i mørkets nat? Nej, det ej gøres om, hvad Jesus for os gjorde i ussel fattigdom!
Selv kan jeg bare vidne om, hvad Han lod mig se: Det var for mine synder Hans korsdød måtte ske, jeg dette måtte tro, da Herrens Ånd mig vakte, jeg barnligt Ham modtog!
Han éngang for os alle gjorde, hvad Gud Ham bød, til frelse Ham påkalde kan endnu synd´ren i nød, den, som sin synd indser, kan komme nu i tiden så syndig som Han er!
Hans højtid kan vi holde på hjertets trone nu hver dag i hele året, Ham kommer vi i hu, som Frelser Ham bekend midt i den kolde vinter til Kristus ser vi hen! 19.11.23 - jn
|