Israels FN-ambassadør er blevet kritiseret for sin jødestjerne.  Det er dog en god måde at minde om den forsmædelse, jøderne af det såkaldte ”verdenssamfund” stadig udsættes for.  Jeg havde ønsket, jeg kunne være med på ”holdet” i FN-bygningen, men må nøjes med at se det på TV.

Men jeg må nok undlade at gøre det her, da jeg med det voksende jødehad vil komme til alvorligt at lege med ilden.  Nogle mener, herunder også den israelske ambassade, at det vil være mere end problematisk med en sådan påmindelse om jødeforfølgelsen under Hitler for ca. 90 år siden. 

Jeg anlægger dog en anden vinkel på linje med FN-ambassadøren,  men jeg afholder mig som sagt fra selv at gøre det, ej mindst af hensyn til min familie. I stedet vil jeg prøve at anskaffe mig et iøjnefaldende israelsk flag at sætte på tøjet.  Det har for mit vedkommende ikke noget politisk ærinde, men vil være anledninger til samtaler om Herren og evangeliet.

Da 2. verdenskrig så småt begyndte med tyskernes indmarch i Polen i sept. 1939, kaldtes til gudstjeneste og bøn i Domkirken.  Men det var dengang.  Mellemøsten står nu i flammer med risiko for yderligere eskalering, men nu skriver vi 2023, og da er kirken påfaldende tavs. 

Jeg håber meget, at mine kristne trosfæller i denne tid vil pege på Messias (vor Herre Jesus Kristus), når der tales om Israel og gøre det med Bibelens profetiske lys, som overstråler alt andet lys.  Jøderne er jo det eneste folk, hvis fædrelandshistorie er beskrevet i Bibelen i fortid, nutid og fremtid, hvor alt vil ende godt trods nye trængsler for jøderne, men en ”rest”, der omvender sig (Zak. 10:12) vil Messias herliggøre sig igennem (Zak. 14).

Det vil han også gøre med dig og mig, så sandt vi virkelig af hjertet er omvendt.

1.11.23 - jn