Mel.:  Himlene, Herre,  fortælle din ære…  (DDS 392)

Du har, o Herre, en platform mig givet,

som jeg ta´r med mig, hvorhen jeg end går,

sådan i troen udfoldes Gudslivet,

som ud til mine medmennesker når!

Platformen, hvortil jeg glad mig bekender,

er Kristi kors, og hvad derpå er sket,

naglet dertil blev hans fødder og hænder,

dér så jeg, hvad ej jeg før havde set!

Tænk, i mit sted Han syndofferet bragte,

sådan med Himlen forsonet jeg blev,

til min omvendelse dette mig vakte,

Ånden den sandhed i hjertet indskrev!

Ordet herom som et frø kun begyndte,

men det i hjertet fremspirede dér,

hvad evangeliet om Jesus forkyndte  (Ap.G. 8:35),

gjorde, det voksed i mig mer og mer!

Som træet står jeg ved bækken og drikker  (Jer. 17:8),

sådan får rødderne næring og kraft,

englene undrer sig, medens de kigger

på træet, som frøet i sig har haft!

Sorger og prøvelsers smerte mig plaged,

selvforskyldt var de i livet, ak, tit,

men om de i min samvittighed naged,

nåden mig tugted, dog nænsomt og blidt!  (Tit. 2:12)

3.10.23 - jn