Mel.:  Et kors det var det hårde, trange leje…  (DDS 209)

Det er ej nok de rette ord at sige,

og mestre teologien smukt tillige,

den har nok gudsfrygts skin men ikke mere

og kan ej liv i overflod levere!

Ak, dybt i os kun ondskab vil sig gemme,

thi synden i os lader ej sig tæmme,

den hykler kristendom og vil den ligne

og håber, Gud dens ”dyder” vil velsigne!

Omvendelsen du kan ej selv præstere,

til frelse intet kan i dig fungere,

du korsets ord om Kristi død må høre,

der har fuldbragt, hvad du ej selv kan gøre!

Må denne sandhed dig i støvet bringe,

men dertil vi slet ej dig kan påtvinge,

dog véd du ind for Gud du er en synder,

da hør hvad evangeliet dig forkynder:

Som det fortabte får kom til din Hyrde,

som bar for dig på korset syndens byrde,

se hen til Ham, som også er opstanden,

tro Ham som Frelser – Han og ingen anden!

Og kalder du på Ham, som for dig døde,

da vil Han ingenlunde dig bortstøde,

da er i samme øjeblik du inde,

hvis som fortabt du lader Ham dig finde!