Mel.:  Hil dig, Frelser og Forsoner…  (DDS 192)

Kom og hyld Ham, Påskelammet,

vi dog aldrig får fremstammet

rette ord på vore læber,

tungen til vor afmagt klæber,

for Hans kors vi tie må!

Påsken fejrer vi dog gerne,

om den højtid vil vi værne,

vi dermed os dagligt fylder,

om end verden os beskylder

for at dyrke dårskabs tro!

Ånden det mig åbenbared´,

da mit mørke Han opklared´,

jeg så småt Ham fulgte efter,

dertil Han mig skænked´ kræfter

som genfødt ved livets ord!

Tak, du holdt mig ud i nåde,

dette er og bli´r en gåde,

du som mine synder kender,

men når jeg til dig mig vender,

tvættet er jeg i dit blod!

Nu jeg venter på Hans komme,

snart på jord min tid er omme,

men hvornår må Han bestemme,

i Hans samfund er jeg hjemme,

thi ej andet attrår jeg!  (Sl. 73:25)

22.3.24 - jn