Lad mig stilfærdigt sige til dig:  Spring disse opbyggelige ord over, hvis du er en af disse sorgløse ”æggeblommekristne”, som ingen selvoplevet syndserkendelse har både fra dit gamle og nye liv.  Du vil næppe blive hjulpet af dette sandfærdige vidnesbyrd, så spild ikke din tid på det!

Men er du blandt de elendige, Herrens elendige (Es. 49:13), som plages af fortidens synder, der kan vælte ind over dig som en tsunamibølge, så har vi måske alligevel lidt opbyggeligt af sige hinanden ud fra Herrens ord i vort dyrebare fællesskab om samme evangeliske nåde i Kristus Jesus.

Ikke at komme det svundne i hu (Es. 43:18) betyder ikke, at det er fjernet fra erindringen, men at denne fortid i Kristus og kun i Ham, - og levendegjort ved Hans Ånd -, ikke mere findes, men er begravet i nådens dybe hav (Mik. 7:19.  Om den bekendte og erkendte synd, både som vantro og kristen, kan vi synge, som der står i den vidunderlige salme nr. 669 fra DDS:  ”Så er din fejl og hvad du har forset, som aldrig sket!”

En polsk, katolsk læge på sygehuset sagde til mig ved et kontrolbesøg ang. mit hjerte:  ”Du er ikke rask, men du skal leve, som om du er rask!”  Jeg tilføjer:  ja, som om jeg altid har været det! – Det kan vi anvende på vor nye, ”raske” stilling i Kristus, som ret beset er åndelig sundhed!

Som en ny skabning i Kristus er det gamle (liv) forbi  (2. Kor. 5:17), men kun i Ham.  Fortiden kan ikke skade os i Kristus, - ja os, som ser os både begravet og opstanden med Ham ind for Gud. Denne sandhed kalder vi også ”vor stilling i Kristus” – modsat vor lunefulde, svingende tilstand.  Den sorgløse, religiøse og selskabelige ”kulturkristendom” kender kun teoretisk til et sådant evangelium.  Troen kan måske hver søndag udsiges med rutinerede læber, men ikke med et sønderknust hjerte, og det er det Herren ser efter i vort liv.   -  23.7.23 - jn