Forside Artikler Min sympati er på muslimernes side
Min sympati er på muslimernes side Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Søndag, 13. august 2023 07:27

Det ligger i luften, at var det ikke hensynet til Danmarks udenrigspolitiske interesser, dvs. vore eksportindtægter, ville regeringen være revnende ligeglad med, hvor meget der end trampes på muslimernes religiøse følelser med de hæmningsløse koranafbrændinger.  Der tales i stedet pragmatisk (læs: hyklerisk) om, at det ikke er i dansk interesse at forhåne andres gudsdyrkelse og kulturer.  Det er vi nemlig for ”pæne” og ”dannede” til.  Ak, hvor vammelt at høre på!

Men hvad enten det skader de politiske interesser eller ej, er jeg som kristen på muslimernes side.  Det sømmer sig ikke under nogen omstændigheder at forhåne eller latterliggøre andres religion ved at sætte ild til deres hellige bøger.  Ytringsfrihed er nemlig noget ganske andet.  Dens adelsmærke er at kunne tale frit om det, vi hver især står for uden at gribe til stupide voldshandlinger, hvad koranafbrændinger jo er efter muslimsk opfattelse.

Også dette synes jeg bør siges, så lad det nu være sagt!

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, Næstved

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)