|
Jeg har fradømt mig selv kørekortet, eftersom min muskelkraft i benene nu er for svag til pedalerne. Så hellere slutte, før politiet har været dér. I min alder bør bilkørsel altid tages op til fornyet overvejelse, selvom kørekort er det sidste en ”rigtig” mand ønsker frataget, hvad enten han er 80, 90 eller 100 år. Jeg læste dog om en salgskonsulent på 93, der kørte rundt for et foderstoffirma og besøgte bondegårdene. Sjovt at læse om. Stor næstekærlighed har jeg og min kone mødt ude i byen. Sø. hentes og bringes jeg (uden konen) til søndagskirke hvor jeg ofte møder nye mennesker at dele mit vidnesbyrd med. Herom kan meget positivt siges. Nogle fromme venner forstår ikke mine besøg i en ”død” folkekirke, men jeg håber, jeg ”flugter” med Paulus, som kunne sætte sig i synagogen (jødernes folkekirke), Ap.G. 13:14, for dér at vidne om Jesus og ikke p.g.a. selve jødedommen, som han var færdig med. Eller hvad mener du? Vore nære pårørende, primært vor datter og svigersøn, har også været rørende med deres besøg, og selv er vi jævnligt til hyggelige kontrolbesøg på 2-3 hospitaler, hvis venlighed og hjælpsomhed altid er super. En sød sognepræst, som jeg drak kirkekaffe med i går, oplever mig ligeså meget ”præst” som hende selv og synes, at min ”prædikestol” i avisen supplerer hendes højtidelige prædikestol i kirken udmærket. I avisen har jeg haft min ”prædikestol” i næsten i en menneskealder (nu 56 år) En katolsk taxachauffør fra Israel fik jeg en herlig samtale med om Kristus, og han fulgte mig helt ind i kirken, hvor han anbragte mig på en kirkebænk, mens han selv knælede en god stund på midtergangen, hvad præsten ikke tog anstød af, men syntes var helt okay. Min 85-årige besøgsven har også indstillet sin bilkørsel pga. bl.a. hjerteproblemer, men vi er enige om, at ”livskvaliteten” ret beset ikke behøver at forringes af den grund, såfremt vi forundes den rette åndelige ballast ombord, uden hvilken jeg hverken kan leve eller dø! 10.7.23 - jn
|
