Forside Poesi En skærtorsdags salme
En skærtorsdags salme Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Mandag, 24. april 2023 19:30

(vort personlige Getsemane)

Mel.:  Mit hjerte altid vanker…  (DDS 125)


Getsemane, hin have,

på både ondt og godt,

dér Han sig må belave

som offerlam skønt Drot!

Her Jesus stred i bønnen

med sved som dråbers blod, (Luk. 22:44)

trods dødens angst Guds Sønnen

dog prøven dér bestod!


Al sorg og smertens stunder

er vort Getsemane,

hvor let vi bukker under,

hvad Gud dog ej la´r ske!

Hans lidelsernes samfund

er det ej just vort kald?  (Fil.. 3:10)

Nok dyster er dens baggrund,

dog ej som Herrens kval!


Da er skærtorsdags have

med sorg og mørkets gru

en styrkende Guds gave

med englehjælp selv nu!  (Luk. 22:43)

Vi Kristus følger efter

til hvedekornets død, (Joh. 12:24)

dog Åndens påskekræfter

gør sejren for os sød!

4.4.23 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)