Melodi: Jeg er en kristen, og vil det være…
Jeg er i Kristus, ej mer i ”kødet”, (Rom. 8:9) skønt dets natur stadig i mig er, Hans evangelium har forsødet mit liv med Himlens velsignelser! (Ef. 1:3) Jeg er i Kristus, den sandhed fryder mig som en skabning frigjort og ny, i Åndens frihed jeg glad Ham lyder ej fejlfri, men dog fornøjet, kry!
I Ham jeg lever på grønne vange, som tørkens år ej borttørre kan, (Jer. 17:8) trods prøvelserne med dage trange, oaser fandt jeg i ørkenland, thi mig forfrisker dens skjulte kilder, som vederkvæger min trætte sjæl, den sandhed jeg ikke mig indbilder, jeg dag for dag den erfarer selv!
Guds Helligånd Kristus åbenbarer, når for al livskraft jeg er udtømt, (Smlgn. Dom. 15:18) og evangeliet Han forklarer, thi i mig selv ser jeg mig fordømt! På Kristi nåde da Ånden peger, for at oplive min sjæl igen, jeg ser på ny, hvad i Ham jeg ejer så uudtøm´lig som Himmelen!
|