Mel.:  Nu ringer alle klokker mod sky…  (DDS 508)

Om du er nær eller mig så fjern,

du er, Herre, dog den samme,

thi du mod mismod er mit værn,

hvor troen ej bli´r til skamme!

Du mig tilhvisker i al min nød

det ord, som min sjæl netop trænger,

deri jeg har din hvile sød,

hvor uro ej findes længer!

Med salvelsen og bægeret fuldt

jeg Herrens glæde fornemmer,

i Ham bli´r stillet al min sult,

mens ”kødet” i mig Han tæmmer!

Da ta´r på rejsen Hans smil jeg med,

det vidne vil om den glæde,

der hviler på forsoningens fred,

der rigt er i Ham til stede!

Med fasthed i skridt jeg fremad går,

jeg stundom dog snubler og falder,

ved Blodet jeg Hans renselse får,

nyt mod det i mig fremkalder!

Hvor dyrebar er du, o Frelser, for mig,

du læger det knuste hjerte

og frelser hver, som vender sig

til dig fra al syndens smerte!