Melodi: O, kristelighed… (DDS 321)
Velsignede fred jeg ejer i Kristus og andet ej véd, der hvile kan give min sjæl som fortabt, men i Hans forløsning jeg da er nyskabt, jeg uden medvirken af kød og af blod fik nyt liv og mod!
Ja, helt ufortjent med Kristus jeg blev i min fattigdom kendt, da jeg i mig selv bare håbløshed så, hvor intet jeg havde at opbygges på, men Hyrden mig fandt som det vildfarne får, og heled´ hvert sår!
O, Kristus, min fred, som verden i fjendskab ej vil kendes ved, indblanding ej ønsker den i dette liv, hvor fremtiden er uden glad perspektiv, men frelse af nåde står stadig ved magt, så derpå giv agt!
Ej mer død og grav har på mig som træt og nedslidt noget krav, med Kristus på Tronen jeg fik herlig plads, som herlig´re er end hvert jordisk palads, og stemmer mig hilser, hist hører jeg dem: ”Vær velkommen hjem!”
24.5.22 - jn
|