Forside Poesi ”Gud vær mig synder nådig!” (Luk. 18:13)
”Gud vær mig synder nådig!” (Luk. 18:13) Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Lørdag, 23. april 2022 09:56

Melodi:  Jeg véd det, Gud, jeg trænger til din tugt…


Guds sandheds ord min stolthed bøjer ned,

dog tror jeg kristendom kan snildt håndtere,

ak, det er kun min egen indbildskhed,

jeg mener ”fromt” at kunne praktisere!


Med den indrømmelse jeg ser Guds tugt,

så jeg for Ham i lyset må erkende,

med selvretfærdighed jeg ej fik bugt,

men fra dens væsen må jeg mig omvende!


Da står jeg pluds´lig, hvor hin tolder stod,

som ej på mindste halmstrå kunne bygge,

han på Guds nåde ene sig forlod,

thi kun med den han kunne sig besmykke!


Med tolderen jeg må som synder stå,

dér med mit ansigt skjult i mine hænder,

mens Kristi dyre blod jeg bygger på,

kun derved jeg retfærdiggjort mig kender!   (Rom. 5:9)


Just sådan tolderen gik til sit hjem,  (Luk. 18:14)

den ”fromme” farisæer blev tilbage,

men tolderen gik vejen vid´re frem

med nåden alle sine levedage!


30.3.22  - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)