Forside Artikler Om at være åndeligt oplyst i tidens mørke.
Om at være åndeligt oplyst i tidens mørke. Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 20:50

Er du en troende bibellæser, lytter jeg hellere lytte til din forståelse af tiden  fremfor al verdensklogskab.  Du har måske ikke dens ”dybe” indsigt, men den har heller ikke din åndelige indsigt, som Herren tilhvisker dig over en åben Bibel dag for dag.

Præsident Lyndon Johnson bad engang Billy Graham holde mødekampagner i sydstaterne, da han indså, at kun en sindsforandring kunne standse raceurolighederne og ikke en masse nye love.  Det sagde han direkte, hvilket var en sjælden erkendelse, men en amerikansk statsmand værdig.

Jeg lytter gerne til ”eksperterne” i radioen og på TV uden dog at få et forløsende var.  Der stilles stundom spørgsmål til kristelige ledere i håb om, at de har noget væsentligt at sige.  Men desværre er de ofte selv åndeligt blinde.  De ville få mere ud af at gå til den gudfrygtige kvinde eller mand, som ikke bare følger med tiden, men som er foran tiden og herligt oplyst af Ham, som er himmellysenes fader.

”Nærmer vi os dommedag?” husker jeg en TV-vært spurgte 3 teologer en morgen for mange år siden, da Mellemøsten stod i flammer, men ak, de havde meget lidt at   byde på.  Men det havde Vilh. Beck, IM´s åndshøvding, da han til en forsamling af bl.a. lærde teologer helt tilbage i 1896 råbte:  ”På knæ for Bibelen, professorer!”

Det er som sagt dig, medkristen, jeg lytter til, såfremt du er badet i Bibelens lys midt i tidens mørke.  Du har nok ikke brug for mange ord, men får selv forløsende ord fra Guds egen mund i Hans ord.  Jeg mindes i dag disse fordums ”læsere” med glæde.

Mange af dem er nemlig nu hjemme hos Herren, men de taler endnu efter deres død (Hebr. 11:4).  Deres profetrøst lyder ofte som et ekko i mit hjerte.  Jeg spurgte engang forkynderen Th. Mundus, om troende venner i Himlen kan se?   ”Nej”, svarede han, ”der vil ikke være meget godt at se, men de beder for os!”

Og snart skal vi forenes med dem, og blandt dem vil der være mange, vi vil takke for  forbøn for os efterladte på jorden.  Den dag er ikke fjern.

13.10.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)