Forside Artikler Evangeliets ”dertil bestemte tid.” (1. Tim. 2:6)
Evangeliets ”dertil bestemte tid.” (1. Tim. 2:6) Udskriv Email
Skrevet af Alan Navaratnam   
Fredag, 13. august 2021 20:30

Dagsordenen for Kristi disciple er uændret, - den er: at ”frembære bøn, påkaldelse, forbøn og tak for ”alle i høje stillinger”  (1. Tim 2:1-2) og her kommer præsidenter, statsministre og endog den dengang berygtede kejser Nero ind i billedet.

Hvad der end måtte ske rent politisk, er evighedsperspektivet fremdeles forkyndelsen af evangeliet ”i den dertil bestemte tid”, dvs. også vor tid.

Jeg véd godt, at det i visse religiøse kredse er ”in” at sige:  Vi lever i en anden tid, og derfor er det nødvendigt med en moderne, verdslig tænkemåde.  Dette er et Satans kunstgreb, som har lammet og neutraliseret evangeliets vidnesbyrd.

Resultatet er bl.a. gudstjenester uden evangeliets brod.  Blot luk op for f.eks. TV-gudstjenesterne i denne tid, hvor vi mange af os ikke kommer nogen steder, og du vil vide, hvad jeg taler om.  Nøden for kirkens fortabte sjæle er ikke til stede.

Evangeliets brændende anliggende véd kirkelivet i USA god besked om, inkl.  Trump og Biden, der i al mudderkastningen ikke har plads til det pure evangelium, som Patrick Henry, engang udtalte, at landet byggede på.  Nu bygges der i praksis på andre ting el. ”værdier”, medens evangeliets herliggjorte Herre er detroniseret

DK´s forrige regering havde kristendommen indskrevet i dens grundlag, men det var i praksis kun ord.  Nu er der ikke engang ordene tilbage.  Det er ikke en ny ”kultur”, der skal dæmme op for sex-krænkelser o.lign. på de bonede gulve og andre steder.  Det kan kun evangeliets kraft, som det var det i vækkelsestider, både i USA og DK.

Ind imellem hører vi om enfoldige kristne, der prøver at sprede evangeliets gode nyheder i hverdagen på forskellig måde. De udretter i Guds og evighedens regnemåde mere end alle politikere tilsammen.  De kender nemlig som kristne deres ”besøgelsestid”, og det bør alle kristne gøre ved Guds nåde.

”I den dertil bestemte tid.”

  25.10.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)