En god mand, som jævnligt glæder mig med besøg, sagde til mig:  ”Modsat dig tror jeg på en glad kristendom med julen som årets største højtid.”  En sådan glad jul hylder han modsat mig, hvis kristendom er, mente han, indsnævret til dyrkelse af mange bibelord.

Ja, ja, men det er vigtigt med tanke på evigheden at kunne skelne nemlig den verdslige julenisseglæde og hjertets glæde i Kristus Jesus p.g.a. det Han har gjort for os ved ”ved Hans mægtige indgriben” (Ef. 3:7) i vort liv.  Heri har jeg et glædens fællesskab med fx Brorson, julens salmedigter, som nogle så ned på pga. hans pietisme, men som skelnede mellem den verdslige juleglæde og julen som en evangelisk hjertets højtid.

Der er altså ingen grund til at harcelere over juletraditionen. Den var hos vikingerne ganske vist løsslupne drikkegilder, men Brorson bruger julen til at forkynde Kristus, glædens sande ophav med ordene:  ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket!”  (Luk. 2:11).

Det var ved juletid, kort før min 15 års dag, at jeg var blevet særligt bevidst om denne glæde.  Min mor gav mig en lille ”andagtsbog” på 11 x 5 cm (den mindste af alle), som havde det indhold, der glædede mig mest.  Den hed ”Lys på vejen” med gode skriftord til hver dag i året. 

Dens eng. titel var:  ”Daily Light On The Daily Path.” og findes på over 40 sprog og kan stadig købes, men ikke mere på dansk.  Den beredte mig ”juleglæde” hver dag i modsætning til flygtig juleopstemthed.

For mange er dette nok volapyk og vil altid være det.  Men Jesus Kristus, den Opstandne og nærværende, gør den store, store forskel! 

30.11.20 - jn