Forside Artikler Synderinden – ligner vi hende eller hvad?
Synderinden – ligner vi hende eller hvad? Udskriv Email
Skrevet af Jørn Nielsen   
Søndag, 30. august 2020 06:43

Du kender nok beretningen om synderinden i Luk. 7, som elskede trygheden hos Jesus modsat forargelsen i farisæerens fine selskab, hvor også Jesus sad til bords.  Han havde taget imod invitationen pga denne kvindes omvendelse og frelse.  Han vidste nemlig, hun ville komme.

Hun gik til Jesus, men ikke til den moralske farisæer med sin synd, for dér ville hun kun møde fordømmelse og forargelse (v.39), men ikke hos Jesus, som tilgav ”hendes mange synder”  (v.47), så hun kunne gå bort som et frelst menneske:  ”Din tro har frelst dig, gå bort med fred!”  (v.50).

Kristi kærlighed fyldte hende nu i stedet for hendes syndebyrde, og hun var nu en forvandlet kvinde.  Hun elskede Herren og dermed også andre syndere, for ingen kan opleve Hans kærlighed uden at få kærlig omsorg for andre (2. Kor. 5:14).  Men hvorfor denne forvandling?  Jo, det var, fordi hun havde fået meget tilgivet (v.47).

Men det havde hendes medtroende jo også fået!  Ja, men det med syndernes forladelse ved Kristi blod (Ef. 1:7) var måske blot en ortodoks trosbekendelse fremsagt ved hver gudstjeneste uden mærkbar ”liv og salighed”, som Luther talte om i forbindelse med syndernes forladelse.

Jeg synes, jeg ser denne ”nyfrelste” kvinde for mig.  Der hviler over hende  en forunderlig, stille fred og en taknemlig glæde over frelsen i Kristus, medens de vanemæssige, ortodokse kirkegængere forekommer underligt ”døde” uden spontan lyst til at vidne om, hvad Kristus betyder for dem.

En from kirkegænger sagde til mig:  ”Jeg kan ikke forestille mig, at du har så mange synder at få tilgivelse for!”  Men jeg sagde:  ”Det er, fordi du ikke kender mig!  Men Gud véd, hvor tilgivet jeg er i kraft af Jesu blod.”

Hvem ligner vi mest? den angrende synderinde eller ”fromme” farisæer?

27.8.20 - jn

 
Copyright © 2024 For Kristus. Alle rettigheder reserveret.
 

Til eftertanke

”Ethvert skrift er indblæst af Gud”

(2. Tim. 3:16)