Melodi:  Himlene, Herre, fortælle din ære… (DDS 392)

Langt over, hvad jeg kan fatte i tanke,

er, at du, Herre, dig lader dig ned

til mig, en synder, så jeg ej skal vanke

her på din jord hvileløs uden fred!

Himlenes himle med alt, hvad de rummer:

Engle og stjerner, hvorpå du har tal,

for denne vælde jeg ganske forstummer,

størst er dog, at jeg af dig fik dit kald!

Ude i rummet du ikke mig mødte,

på Golgata jeg din kærlighed så,

og ved dets budskab din Ånd mig genfødte,

ja, korsets ”fuldbragt” jeg bygger nu på!

Jorden er din med dens fylde og skatte,

dømme du vil, hvad på den er uret,  (Mik. 4:3)

rige på fattiges ager sig satte,

og af dens høst spiste sig overmæt!  (Jak. 5:4-5)

Ondskabens kræfter en dag vil ophøre,

Kristus sin trone med retfærd indta´r,

de, som forhærdet Ham ville nedgøre,

indser at de blot sig selv holdt for nar!

Tak, at ved Kristus du mig overmanded,

selvom jeg ikke for dig ønsked rum,

tak, i min frelse du kærligt dig blanded,

udregnes kan ej genløsningens sum!

24.6.90 – jn